Udskolingslærer til behandlings- og specialundervisningstilbuddet Solbakken (barselsvikariat)
Solbakken søger en udskolingslærer - gerne med erfaring fra specialområdet og kompetencer indenfor natur- og/eller kulturfagene.
Vi tror på, at eleverne opnår den bedste trivsel og læring, når skoledagen opleves meningsfuld og motiverende. Finder du værdi i ovenstående, og ønsker du at hjælpe psykisk sårbare unge i hverdagen, har vi et spændende job til dig i Solbakkens udskolingsafdeling, hvor vi lige nu har et 37 timers barselsvikariat ledigt.
Solbakken er et behandlings- og specialundervisningstilbud for psykisk sårbare børn og unge i Københavns Kommunes socialforvaltning. Vi tager udgangspunkt i et helhedssyn, hvor fokus ligger på den enkelte elevs personlige udvikling, sociale kompetencer, skolegang og trivsel i familien.
Solbakken tilbyder fleksible løsninger og individuelt tilrettelagte forløb, med henblik på at skabe positive forandringer og styrke de unges skoleliv. Vi arbejder ud fra tydelige miljøterapeutiske principper og lægger vægt på at skabe et trygt, forudsigeligt og struktureret miljø, med en anerkendende og mentaliserende tilgang, samt et ressourceorienteret blik på elever og familier.
Solbakkens målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 6-18 år som
- kognitivt befinder sig på et niveau inden for eller tæt på normalområdet
- har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, der bl.a. kan vise sig ved skolevægring, indesluttethed og udfordringer med at fungere i fællesskaber
- er psykisk udfordrede, hvilket blandt andet kan vise sig ved angst, depressive symptomer og selvværdsproblemer
- kan være diagnosticeret med fx ADD, OCD, angst, skizofreni, tilknytningsforstyrrelser eller forstyrrelser inden for autismespektret
- har behov for en fleksibel og individuelt tilrettelagt behandlingsindsats samt vidtgående specialundervisning.
Vi søger en uddannet udskolingslærer som
- har erfaring fra specialområdet med kompetencer indenfor natur- og/eller kulturfagene
- er en dygtig teamplayer, der kan indgå i tæt tværfagligt samarbejde, hvor behandling og undervisning går hånd i hånd
- arbejder anerkendende og inkluderende og ser muligheder fremfor begrænsninger i forhold til den enkelte elevs læring og udvikling
- har lyst og overskud til at yde en særlig indsats for en udsat og sårbar målgruppe, hvilket kalder på en høj grad af mentalisering og robusthed.
Vi tilbyder
- et meningsfuldt arbejde, hvor du sætter dit præg på elevernes trivsel og faglige udvikling
- et stærkt arbejdsfællesskab med dine kollegaer, som foruden lærere og pædagoger består af socialrådgiver, familiebehandler, psykolog og ledelse
- at være en del af et tværfagligt team, hvor det er vigtigt at støtte hinanden i opgaveløsningen; supervision og mulighed for kurser inden for psykiatriforståelse.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer med opstart den 1. august 2026.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte skoleafdelingsleder Ulrik H. Hansen på 24 22 59 09 eller institutionsleder Helle Eggers Poulsen på 20 36 22 40.
Læs mere om Solbakken på vores hjemmeside
Søg via linket senest onsdag den 10. juni 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.