Plejefamilie til pige på 6 år
Familieplejen København søger en godkendt døgnplejefamilie til en pige på 6 år.
Hun beskrives som en glad og energisk pige, som godt kan lide at være fysisk aktiv og nyder at være udenfor. Pigen profiterer af et stabilt, omsorgsfuldt og trygt miljø.
Pigen øver sig i sociale relationer og beskrives som en pige, der ved, hvad hun vil/ikke vil.
Som voksne skal I kunne møde hende med tålmodighed, nærvær, forudsigelighed og tydelig voksenguidning.
Om jer
- I er godkendt som plejefamilie
- I har gode samarbejdsevner
- I er indstillet på et samarbejde med pigens forældre
- I bor i Storkøbenhavn eller Sydsjælland
- I må gerne have egne børn
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: Kurser for plejefamilier | Familieplejen København
Flere oplysninger
Fås hos Irene Buch fra den 26. maj på 30 59 65 89 eller mail f21d@kk.dk eller hos Julie Thulin Jørgensen fra den 18. maj på 23 62 37 56 eller mail G086@kk.dk.
Ansøgningsfristen er onsdag den 3. juni 2026.
Honorar: Vederlagsniveau for plejeopgaven fastsættes ud fra barnets støttebehov og det forventede omfang af plejefamiliens indsats. Der er mulighed for at indgå kontrakt ud fra en genforhandlings- eller gennemsnitsmodel.
Ansøgning mærket IB/2026-15 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal
2200 København N
Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.
Du kan også søge via linket senest onsdag den 3. juni 2026