Pædagog til Børnehaven Slottet

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Kunne du tænke dig at arbejde i en lille velfungerende børnehave sammen med gode kolleger og 60 skønne børn – og kan du stadig finde ud af at lege? Så læs her

Vi søger en pædagog, der vil være en del af et hus, hvor alle kender alle, og hvor børnene oplever nærværende og glade voksne omkring dem.

Du kan være både nyuddannet eller erfaren. Men det er et stort plus, hvis du har kompetencer til at skabe deltagelsesmuligheder for børn, der kan have lidt svært ved selv at finde vej ind i børnefælleskaber.

Vi tilbyder

  • en helt fast grundstruktur i huset, som alle følger – med mulighed for at afprøve nye ideer
  • et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse. Du vil blive sat ind i vores teoretiske tilgang
  • et hus, hvor der altid er fokus på at dele børnene op i mindre grupper, så vi bedre kan tilpasse de tilbudte aktiviteter til barnets nærmeste udviklingszone
  • mulighed for at indtage fagligt udviklende roller, hvis du er interesseret i det

Vi er et stærkt hold med plads til masser af grin, smil og nærvær med børnene. Vi har stort fokus på, at vores nye kollega stadig skal kunne finde ud af at lege, da det er her, børn udvikles. Krea og stillesiddende aktiviteter er fine, men din spidskompetence skal være at sætte dig selv i spil i legen.

Vores forventninger til dig er, at du

  • er uddannet pædagog
  • ser vigtigheden i, at alle bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene
  • ved, at en god struktur med gode rutiner kræver dedikation fra de voksne, for den kommer ikke af sig selv. Vi er et lille hus, og vi er afhængige af, at alle bidrager

Hvis de fire forventninger vi har, er noget du kan imødekomme, så er der plads til dig, uanset om du er nyuddannet eller gammel i gårde. Du skal dog have lysten til sætte dig ind i vores pædagogik, være aktiv på Aula og på sigt byde ind til planlægning af dagen, ugeplaner m.m. Det skal du nok få hjælp til.

Om Børnehaven Slottet
Børnehaven Slottet er en hyggelig lille børnehave på Østerbro. Vi har 60 børn fordelt på tre stuer på to etager. I stueetagen er der to stuer, og på førstesalen er der en stue.

Der er otte faste voksne og altid en fast flyver som niende mand. På Slottet kender alle børn og voksne hinanden, og det er et trygt og omsorgsfuldt miljø for både små og store.

Om formiddagen er der altid planlagt aktiviteter for børnene på egen stue, tur ud af huset eller aktiviteter i planlagte grupper på tværs af stuerne.

I øjeblikket laver vi fælles månedsplaner i huset, hvor der tre af dagene er samme aktiviteter. Stuerne står selv for to dage. Vi aftaler i fællesskab, hvad månedsplanerne skal indeholde, så vi kan sikre os, at vi rammer børnenes interesser og nærmeste udviklingszone.

Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med børnenes forældre og er i daglig dialog med dem om deres børn om både stort og småt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vores åbningstid kl. 07.15-17.00 alle hverdage, og vi forventer, at du både kan tage åbne- og lukkevagter.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Ansættelse hurtigst muligt.

Mere information
Læs mere på vores hjemmeside Børnehaven Slottet

Du er meget velkommen til at komme forbi og få et indtryk af børnehaven. Vi giver gerne en kop kaffe og viser rundt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jannie Møller på 2033 6442.

Søg via linket senest fredag den 29. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi ser frem til at høre fra dig.