Leder til tværfagligt konsulentteam i Danmarks største socialforvaltning
Vil du stå i spidsen for et team af specialiserede konsulenter i Københavns Kommunes Center for Længerevarende Boformer og skabe de ledelsesmæssige rammer, der gør, at faglighed, samarbejde og organisatorisk gennemslagskraft går hånd i hånd?
Vi søger en leder til et centerteam med specialiserede konsulenter, der med forskellige faglige baggrunde understøtter ledere og medarbejdere på vores mange forskellige tilbud i Center for Længerevarende Boformer (CLB). Vi er 2.500 ansatte i centret, som omfatter alle botilbud i Socialforvaltningen, som er godkendt til længerevarende ophold inden for socialpsykiatri, autisme, multiple funktionsnedsættelser, hjerneskade og synshandicap.
Du får en meget central ledelsesrolle i en stor organisation med mange interessenter, dagsordener og høje faglige ambitioner. Rollen kræver, at du kan skabe retning og overblik uden at detailstyre, og at du trives med at lede medarbejdere, der er stærke specialister på hver deres område.
Om jobbet
Du får personaleansvar for cirka 20 konsulenter, der arbejder med en høj grad af selvstændighed og med stor faglig tyngde. Nogle konsulenter understøtter vores fagligt specialiserede områder, og arbejder derfor tæt sammen med en områdechef, mens andre arbejder på tværs af organisationen.
Vores kerneopgave er borgernes livsmestring, og det at leve gode og selvstændige liv. Det bliver bl.a. rammesat via vores rammepapir, målbillede, resultatplaner, social- og sundhedsfaglige strategier og gennem samarbejder på tværs i CLB og rundt i hele Socialforvaltningen.
I samarbejde med centerledelsen spiller du som teamleder en vigtig rolle i at omsætte faglige og organisatoriske dagsordener for hele Socialforvaltningen ind i konteksten af CLB – med blik for de forskelligheder, som præger vores områder og botilbud lokalt.
Du skal kunne bevare overblikket over teamets samlede opgaveportefølje og understøtte prioritering, når opgaver, ressourcer og forventninger skal balanceres. Samtidig bliver du et vigtigt bindeled mellem medarbejdere, centerledelse og de tværgående enheder og teams i Socialforvaltningen. En vigtig del af rollen er derfor at kunne navigere sikkert i krydspres og skabe tydelighed omkring roller og ansvar – og med kobling til den fælles retning for CLB.
Du skal blandt andet
- sikre, at centerteamet gennem specialiserede indsatser hjælper organisationen med at løse vores kerneopgave
- understøtte det gode samarbejde i centerteamet og på tværs i centret og Socialforvaltningen
- have et godt blik for konsulenternes hverdag for at kunne give sparring og forstå de opgaver, medarbejderne sidder med
- videreudvikle teamets kompetencer gennem sparring, opgaver og samarbejde
- bidrage til den samlede ledelsesopgave i centret gennem tæt samarbejde med centerchef og områdechefer i CLB
- skabe de ledelsesmæssige rammer, der gør, at teamet kan lykkes både fagligt og organisatorisk
- videreudvikle stærke faglige fællesskaber og et trygt arbejdsmiljø
- arbejde med mange spændende ad hoc-opgaver samt administrative opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren leder, der trives i komplekse organisationer. Du er god til at skabe følgeskab gennem tillid, relationer, tydelighed og organisatorisk forståelse. Du skal ikke være fagspecialist på medarbejdernes områder, men du skal være nysgerrig på deres faglighed og tryg ved at lede medarbejdere med stor specialistviden.
Du formår at kommunikere klart på alle niveauer i organisationen. Du kan motivere medarbejdere, give konstruktiv feedback og tage de nødvendige samtaler, når noget kalder på ledelsesmæssig håndtering. Samtidig har du mental smidighed og trives i et arbejdsmiljø, hvor du skal kunne skifte perspektiv, omstille dig hurtigt og finde løsninger i situationer, hvor vejen frem ikke altid er givet på forhånd.
Vi lægger også vægt på, at du
- har erfaring fra en politisk styret organisation – og vi ser det som en stor fordel, hvis du har erfaring med eller viden om socialområdet
- har en videregående uddannelse og måske en lederuddannelse
- kan skabe overblik og støtte prioriteringen i komplekse opgaverum
- kan skabe stærke samarbejdsrelationer
- har blik for både drift, trivsel og udvikling
Hos os får du
En organisation, hvor det er trygt at tale åbent om fejl, fordi vi ved, at det gør os klogere og skaber bedre forudsætninger for at finde gode løsninger. Vi vil have en tillidsfuld kultur med psykologisk tryghed, fordi det er nødvendigt for at kunne lykkes med vores kerneopgave.
Du bliver en del af et stærkt ledelsesfælleskab med tæt sparring fra både centerchef, områdechefer og teamledere for centerteams i de andre udførercentre og administrative centre samt for kommende specialteams.
Vi prioriterer samarbejde, ledelsesudvikling og fælles ansvar for vores organisation, så du kommer ikke til at stå alene med opgaven. Herudover deltager du i vores møder i centerledelsen i CLB, som består af områdechefer og centerchef.
Når vi ikke er ude og understøtte botilbuddene, er vores fælles base på Islands Brygge. Vi sidder sammen i et smukt storrumskontor med udsigt over vandet. Vi plejer det sociale fællesskab under frokosten og ved et kaffestop sammen i løbet af dagen.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som teamleder på det, vi kalder niveau 4 og med direkte reference til centerchefen. Løn efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer ifm. en ansættelse. Stillingen er på fuld tid med start 1. september 2026. Vi har kantineordning og masser af kaffe og frugt.
Kontaktoplysninger
Ring endelig til centerchef Jan Quist på 23 45 97 06 for en snak om stillingen, indhold og muligheder, og hvad du ellers gerne vil vide mere om.
Du finder en beskrivelse af Center for Længerevarende Boformer i ”Rammepapir for Center for Længerevarende Boformer” via linket her: Center for Længerevarende Boformer | Socialjob
Søg via linket senest søndag den 7. juni 2026
Vi afholder 1. samtaler den 16. juni og 2. samtaler den 23. juni. I forbindelse med 2. samtale vil der indgå en case.